Full Moon Fever


Forside Full Moon Fever Booking

Her ser du Mikkel, Jesper, Klaus og Svend

Full Moon Fever er et professionelt rock orkester, som har eksisteret siden 1994, og har oparbejdet et ry som et efterspurgt og anerkendt kopi-orkester i hele Danmark. Orkestret har spillet mere end 1.000 koncerter i hele landet, samt Tyskland, Sverige og Sydfrankrig.

Repertoiret består af en god blanding af kendte og mindre kendte numre fra perioden 1953 – i dag. Orkesteret har et meget stort bagkatalog, så der er altid mulighed for at sammensætte en festlig aften alt efter ønske. Et af orkestrets adelsmærker er, altid at ramme den rette blanding af numre til netop dagens arrangement, både når det gælder en intim akustisk koncert, en fest med gang i den, eller en stor koncert med 1.000 tilskuere.

Fælles for alle numrerne er, at den gode melodi er i højsædet, og at de bliver fremført med Full Moon Fevers eget udtryk.

Af komponister og orkestre som orkesteret spiller numre fra kan nævnes: Tom Petty, Bryan Adams, Elvis, Rolling Stones, Beatles, Bob Dylan, U2, Thomas Helmig, samt mange andre.

Full Moon Fever består af:

.
Jesper spiller på Guild - D 55 fra 1974, Fender Telecaster, og Vox AC-30TBJesper Hempler : Forsanger og rytmeguitarist
Har en fortid som forsanger i orkestre som "Tough Enough" samt "Lonely Hearts". Fast musiker på det tidligere så legendariske "Hansens værtshus" i Odense. Skrev to sange, "Rå diamanter" og "En fix ide", til lp’en "Fra Alle os til alle Jer", der blev udgivet i 1989 i anledning af Odenses 1000 års jubilæum. Jesper har altid været en del af det pulserende Odenseanske musikmiljø, men har også været igangsætter af flere ungdomsbands både i Odense og Kerteminde.
Svend spiller på Fender Jazz bas og AMPSvend Broholm : Bassist
Har gennem 10 år været professionel musiker. Deltog i 1979 i Dansk Melodi Grand Prix, hvor han fik en flot sidsteplads. Udgav i 1979 LPen "Grand Danois" sammen med Carsten Vogel, Ole Fick, Jørgen Kaufman og Jens Slumstrup. Udgav i 1987 en liveplade med Søren Lindeman m fl. Svend Broholm har en periode gået under navnet "The Country King of Bas" pga. sit uovertrufne Country-swing, og han blev Nordisk mester i Country i 1993.
Klaus spiller på Gretsch US Custom trommer samt Zildjan og Paiste bækkenerKlaus Karby : Trommeslager
Har en fortid som entusiastisk musiker i det Århusianske musikmiljø, bl.a. "Pigs In Space", "Things" (senere "Cactus Circle") og diverse mere eller mindre tvivlsomme sammenhænge. Klaus Karby har rundet Vestbirk Musikhøjskole og et Jazzkursus i Aarhus, inden han fandt det rigtige Rock-drive i kedlerne hos Full Moon Fever.
Mikkel spiller på Fender Stratocaster og Matchless samt Fender AmpsMikkel Grue Nielsen : Guitarist og kor
Er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium, og er anerkendt som en fabelagtig god guitarist. Mikkel Spiller i mange forskellige sammenhænge og fast sammen med Harald Haugaard, Den Syvenden Søn, Tumult og naturligvis Full Moon Fever.


Tilbage til top